To forskellige vinduer til din krops sundhed
Målinger af HbA1c og hs-CRP kan give værdifuld information om kroppens sundhed og de kan være nyttige markører til at følge nogle af de fysiologiske ændringer, der sker under en kost- og livsstilsomlægning. Ingen af målingerne kan dog stå alene, men bør altid vurderes som en del af det samlede billede af en persons sundhed.
HbA1c – et langtidsmål for dit
blodsukker
HbA1c kaldes for langtidsblodsukkeret. Når glukose cirkulerer i blodet, binder en lille del sig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer (HbA). Jo højere blodsukkeret gennemsnitligt har været, desto større en andel af hæmoglobinet bliver bundet til glukose. Da de røde blodlegemer lever i omkring tre måneder, giver HbA1c derfor et billede af det gennemsnitlige blodsukker gennem de seneste 2–3 måneder. Det gør HbA1c til en robust markør for kroppens langsigtede blodsukkerregulering.
Et forhøjet HbA1c kan være tegn på, at kroppen har sværere ved at holde blodsukkeret inden for det normale område. En hyppig årsag er nedsat følsomhed over for insulin – insulinresistens – som spiller en central rolle i udviklingen af prædiabetes og type 2-diabetes. Insulinresistens hænger ofte sammen med overvægt, især øget mængde fedt omkring de indre organer, og lav fysisk aktivitet. Kostens sammensætning har også betydning. Et højt indtag af kulhydrater og energitætte fødevarer kan bidrage til både vægtøgning og en dårligere blodsukkerregulering.
Et vedvarende forhøjet blodsukker er ikke kun relevant i forhold til type 2-diabetes. Over tid er det også forbundet med øget risiko for blandt andet hjertekarsygdom og de komplikationer, der kan følge med diabetes. Forskning peger desuden på en sammenhæng mellem forstyrret blodsukkerregulering, insulinresistens og øget risiko for kognitiv svækkelse og demens.
En kost med færre kalorier og en moderat mængde kulhydrat, som den du følger i programmet, kan hjælpe med at reducere udsvingene i blodsukkeret og forbedre kroppens følsomhed over for insulin. Hvis kostomlægningen samtidig fører til vægttab, især reduktion af fedt omkring maven, kan effekten blive endnu større. Over tid kan det føre til et lavere HbA1c og dermed være et konkret tegn på en forbedret metabolisk sundhed.
hs-CRP – en markør for kroppens inflammationsniveau
CRP – C-reaktivt protein – er et protein, som især produceres i leveren, når immunforsvaret aktiveres. Ved infektioner og akutte inflammatoriske tilstande kan CRP stige meget kraftigt. hs-CRP står for high-sensitivity CRP og er en særlig følsom analyse, der kan måle de langt lavere CRP-koncentrationer, som er interessante, når man undersøger kronisk lavgradig inflammation.
Lavgradig inflammation har særlig interesse i forbindelse med hjertekarsygdom. Inflammation spiller nemlig en rolle i udviklingen af åreforkalkning, og et forhøjet hs-CRP er forbundet med større risiko for blandt andet hjerteanfald og slagtilfælde. Derfor kan hs-CRP bidrage med information om den kardiovaskulære risiko, som ikke nødvendigvis fremgår af de traditionelle risikomarkører alene. Men også andre sygdomme og aldring i det hele taget ser ud til at være påvirker af kronisk forhøjet inflammation.
Kosten og den øvrige livsstil kan påvirke graden af lavgradig inflammation. Overvægt – især et stort fedtdepot omkring de indre organer – er tæt forbundet med højere CRP, og vægttab kan reducere niveauet. Motion og rygestop kan ligeledes bidrage til lavere CRP.
Kosten ser også ud til at spille en selvstændig rolle. Kostmønstre med mange grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkorn, nødder og andre fiberrige plantefødevarer er forbundet med lavere inflammationsniveau. Plantekost kan desuden påvirke tarmens mikrobiom og produktionen af metabolitter, som potentielt bidrager til reguleringen af kroppens inflammatoriske respons.
